Info
Nyheder
Thomas' brev
Erklaering
Skriv under!
Underskrivere
Aktivitet

ENGLISH
VERSION

Salg af t-shirts, sweat-shirts, cd'er mv. læs her

Har du skrevet et indlæg, du gerne vil dele med andre græsrødder, så mail det til os

Vil du med på vores aktivist-mailing-liste så skriv til aktiv@budskabfragrasrodderne.dk
fortæl gerne lidt om, hvad du gerne vil være med til, hvor i landet du bor og gerne tlf.nr.

København:
Kontoret er flyttet til: Medborgercenteret, Peter Sabroesgade 1, 2450 Kbh. SV - vi er der fredag kl. 12-15 - (s-tog til Sydhavn, og bus 3A m.fl.)
Kom og få en snak med os over en kop kaffe
vi sælger osse t-shirts og sweatshirts og CD'er

Vi vil gerne have omlagt hjemmesiden, hvis du har forstand på CMS, eller på anden vis vil give en hjælpende hånd mailto:adm @ budskabfragrasrodderne.dk

Odense:
E-mail: odense@budskabfragrasrodderne.dk

Århus:
E-mail: aarhus@budskabfragrasrodderne.dk


Tidligere begivenheder mm.:

Eva Esmann

Hun blev 83 år. Forfatteren Eva Esmann har levet et aktivt liv, altid med tanke for andre, i modstandbevægelsen og i særdeleshed som et stort aktiv i Foreningen Støt Christiania. Nekrolog i Politiken 30.8.2007.

Budskab fra Græsrødderne sendte Eva en sidste hilsen, kort før hun døde, som tak for hendes støtte til at sætte bevægelsen igang i foråret 2006.

Begravelsen foregår fra Christianskirken, efter sigende onsdag den 5. september kl. 12, hvis der er ændringer hertil sender jeg besked.

Møder i Budskab fra græsrødderne & Rødderne

Mandag den. 3. september kl. 16-18, Borgbjergsvej 39

Praktisk forberedelse af deltagelse i 69-demo den 6/9 og Frivillighedsfestival den 8/9.

Mandag den 10. september kl. 19 på Borgbjergsvej 39

Hvad er der brug for at Budskab fra græsrødderne gør?

Diskussion af dagens politiske situation med fokus på, hvor der er mest brug for Budskab fra græsrødderne.

Nogen bud på, hvad det kunne være for emner, vi skal sætte fokus på - dette er KUN et lille udpluk, det er ikke hensigten hermed at begrænse, men tværtimod vise bredden i mulighederne:

- Arbejde for en folkeafstemning om den ny Unionsforfatning for EU (Prüm-traktat)

- Stille de ansvarlige for Irak-krigen til regnskab og få Danmark til at betale krigsskadeserstatninger

- Danmark skal ikke deltage i andre imperialistiske krige, hverken i Afghamistan eller Darfur

- Danmark bør forbyde våbenproduktion

- Ændring af de menneskefjendske asyl- og flygtninge-love

- Det skal være lovligt at støtte befrielsesbevægelserne i Irak, Palæstina, Phillipinerne, Colombia og hvor det nu er, der kæmpes mod udbytning og undertrykkelse

- Sætte en ny og meget mere omfattende dagsorden for Danmarks miljø-indsats (CO2-udslip=nul, offentlig trafik skal udbygges og altid være billigere end bil, grønne byer og grøn energi, osv.)

- Minimering af den offentlige administration, maksimering af hænder til pasning, pleje, omsorg, uddannelse og forskning

- Udgifterne må betales af dem der har råd (virksomhederne, miljonærerne, aktionærerne)

- Underskrevne internationale konventioner og aftaler skal overholdes (tortur, atomvåben)

- Støtte Ungdomshus NU og Christiania

Herefter fordeling af diverse praktiske opgaver og almindelig hygge og fællessang(?)

Thomas Koppels allé

Venstre slår sig i tøjret og forsøger på alle måder at miskreditere Thomas Koppels store betydning musikalsk og menneskeligt. Det er betegnende for VK(+DF)-regeringens forfølgelse at alt, der stiller spørgsmålstegn ved deres ultra-liberalistiske projekt.

Ungdomshus - ungdomshus.dk

Lørdag den 1. september Halvårsdemo - indkaldes fra hele landet

- kl. 15 ved Nørrebrohallen og ved Carl Madsens Plads, Christiania.

- kl. 16.30 mødes begge demonstrationerne på Kongens Nytorv.

Torsdag 6. september 2007 · kl 17:00

Fra 69 forskellige steder vil diverse grupper mødes kl. 17.00 på et hav af veje ud for husnumrene 69. Derfra går man til Blågårds Plads og samles til folkekøkken, musik mm

- kl. 17.00 Trekronergade 69 og Thomas Koppel allé 69 - Budskab fra Græsrødderne

- kl. 19.00 kæmpe fælles demo fra Blågårds Plads

- kl. 20.00 Rådhuspladsen protest og musik.

Frivillighedsfestival 2007

Lørdag den 8. september 11-17, Enghave Plads

Frivillighedsfestival - arrangeret af frivillige sociale foreninger og projekter på Vesterbro og Kgs. Enghave. Læs programmet på vedhæftede flyer.

Budskab fra Græsrødderne har sagt ja til at deltage med en bod.

Palæstina - VI GLEMMER ALDRIG SABRA OG SHATILA

København 13. september kl. 19.30, Nørre allé 7, Nørrebro

Boykot Israel København mindes massakrerne i de palæstinensiske flygtningelejrene Sabra og Shatila, Libanon, i 1982:
- Forfatteren Carlo Hansen taler, der vil være musik.
- Lys tændes på Skt. Hans Torv kl. 21.

2. oktober

Vi forventer store demonstrationer foran Christiansborg mm. Budskab fra Græsrødderne skal selvfølgelig deltage. Mere følger, når vi nærmer os dagen.

Folkeafstemning om EU

Vi opfordrer til at støtte underskriftsindsamlingen

http://www.folkebevaegelsen.dk/visartikel.php?artikelnr=1942

Danmarks Radio

Vi opfordrer til at støtte underskriftsindsamlingen

http://www.journalisten.dk/bevar-dr-skriv-under-her

De skriver selv om den: "DR er den eneste danske public service-station, der er helt uafhængig af økonomiske interesser.

Men nu er byggeskandale og dårlig ledelse ved at sætte DR's mangfoldighed over styr. De bebudede nedskæringer vil ramme sporten, musikprogrammer, temaudsendelser, radiodokumentar, undervisningsprogrammer og meget, meget mere af det, der er med til at skabe sammenhængskraft i samfundet. Politikerne må komme DR til undsætning.

Skriv under for at bevare et mangfoldigt DR, der kan give os alle noget for licenskronerne".

Free Jose Maria Sison!

I Holland er phillipineren Jose Maria Sison ved et indkaldt møde på politistationen andholdt og bortført af politiet for næsen af sin advokat og huse er blevet ransaget uden småligt hensyn til lovligheden. Dette til trods for frifindelse af Sison ved flere instanser for det påklistrede "terrorrist". Det er tilsyneladenden et forsøg på politisk pression af den phillipinske modstandsbevægelse NDFP.

Det ser ud til at gangster-metoder er ved at blive hverdag i Europa!

Læs mere på engelsk herom:

http://www.antiimperialista.org/index.php?option=com_content&task=view&id=5295&Itemid=55

Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania 5. juni
Vi er der ligesom sidste år fra kl. 14-18, læs om dagen på christiania.org
Mandag den 11. juni
Kontortid i Sydhavnen fra kl. 16-18
Aktivistmøde fra kl. 19, samme sted
Lørdag den 16. juni
Bydelsfest i Sydhavnen. Vi deltager i en bod sammen med Valby og Sydvest mod krig. Mozarts plads kl. 10-15. Sammen med lokale foreninger, partier mv. se hele programmet her: www.bydelsfest.dk


Lidt af det vi har deltaget i:
Lørdag den 26. maj optrådte Las og Dissingerne på Ro's torv i Roskilde iført vores t-shirts. Stor sudces. Billeder flg.
17. maj torsdagen efter rydningen af Cigarkassen på Christiania organiserede vi en demo for Fristaden og Fristeder
Uddelingsavisen blev uddelt og vi havde to boder i Fælledparken samt i Århus og odense den 1. maj.
Protest på Rådhuspladsen, Kbh. mod behandlingen af afviste irakiske asylansøgere 21. april: www.afvisteirakere.dk
Demo for flere fristeder den 31. marts
Demo mod krigene i Irak og Afghanistan 17. marts

Kontoret på Borgbjergvej 39 hos SydhavnsCompagniet
blev indviet mer en meget vellykket Housewarming i København den 5. februar,
vi siger mange tak til Karl Bille og alle deltagerne for en god aften

Demo: Ungeren bli'r, torsdag 14.12. og den 30.12

Julemarked på Christiania

Månefiskeren 9. december
David Rovics, protestsanger US
Arr. i samarbejde med Månefiskeren
Plakat

Græsrøddernes havde en flot café på den Internationale Ungdomslejr
28. juli 5. august 2006


________

Vi støtter osse

Undeskriftsindsamlingerne Bevarelsen af fristederne. Huset i Århus, http://huset.underskrifter.dk, Christiania www.fornychristiania.dk, Ungdomshuset i København, www.ungeren.dk, www.bevarsydhavnensbibliotek.skrivunder.dk


--------------------------------------------------------------------------------------


Stormøde i Budskab fra Græsrødderne
Referat af stormødet den 9. maj 2006 i Blågårdens Medborgerhus
Velkomst ved Gerd.
Franco Invernizzi viste et filmklip fra koncerten hvor Annisette synger Messenger. Generel begejstring!
Der blev oplyst om at der bliver udsendt en DVD med hele koncerten!

Ordstyrer: Gerd, Referent: Cathrine

1. Vedrørende Koncerten:
Koncerten har givet et overskud på 100.000 +, regnskabet er endnu ikke færdigt. Maden gav et overskud på ca. 4000 kr.

TAK til:

- MOTO som leverede lyden gratis
- Sealight som leverede lys gratis
- Københavns stilladsarbejdere som satte scene gratis op
- Corona som leverede lifte gratis
- Til kunstnerne som kom til tiden og arbejdede under virkelig dårlige forhold. (en hilsen fra den palæstinensiske musiker Nasim som nød koncerten og virkelig gerne vil spille i forbindelse med græsrødderne i fremtiden)
- til den smukke Thor og den dygtige Line for det flotte logo! og ikke at forglemme Leo Scherfig som bidrog med teknisk kunnen!
- og alle de mange andre, som med deres indsats gjorde mindekoncerten til en uforglemmelig oplevelse

- Et udpluk af udtalelser omkring koncerten:

- Tak for græsrødderne, de giver liv!
- Koncerten viser at vi sammen kan så meget mere end vi ellers tror!
- Koncerten viste at der stadig findes meningsfyldt kunst
- Thomas ide og ånd blev spredt til alle til koncerten.
- Nogle christianitter sagde at det var 15-20 år siden de havde oplevet den stemning i den grå hal som var til koncerten
- Jeg var høj på stemningen i dagevis!

2. Fremtiden

Planlagte aktiviteter:

Indsamling af underskrifter på Budskabet fra Græsrødderne på hjemmesiden fortsætter

Udgivelse af uddelingsavis rummende bl.a. hele Thomas Koppels Brev til Danmark

Aktivist/kunstnerfest i juni på Karens Minde for arbejdet med Mindekoncerten den 27. april

Budskab fra Græsrødderne deltager i den kommende tid også i:

- Demo,erne den 17 maj Kgs. Nytorv / Christiansborg

- Fredsfestival 20 maj på Karens Minde Kulturhus
www.fredsfestival.dk

- Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania 5. juni
www.modkraft.dk

- International Ungdomslejr 2006 mod fascisme og imperialisme
Isterød Høj- og Efterskole 28 juli-5 august
www.iul2006.net

Budskab fra Græsrødderne vil endvidere stå som arrangør af en STOR græsrodsfestival næste sommer!

På forslag af Ulla Sandbæk blev det vedtaget aktivt at støtte Grundlovskomiteen af 2003 vedr. Irak-krigen i retssagen mod Anders Fogh for grundlovsbrud og opfordre til at man tilmelder sig som støttesagsøger.
www.gk2003.dk

Der var en livlig udveksling af ideer og forslag til aktiviteter og udbygning af Budskab fra Græsrødderne.

Budskab fra Græsrødderne vil også gøre sig synlig med en række mindre arrangementer/gadefester/koncerter sommeren og året igennem og på festivaller.

Derpå sang Anne Marie Helger græsrodssangen af Arne Herløv Petersen


Udtalelse fra mødet

Derpå blev et forslag til udtalelse fra mødet læst op af Anne Marie Helger og vedtaget med små ændringer se Et nyt budskab gror frem


Talspersoner for Budskab fra Græsrødderne

Budskab fra Græsrødderne har foreløbig tre talspersoner

Anne Marie Helger
Lars Grenaa

Aktivgrupper

Der blev stillet forslag om nedsættelse af en række aktivgrupper, som man kan melde sig til.
De grupper der bliver lavet lægges op med kontaktperson på siden så man kan melde sig til alle grupper er åbne

Der nedsattes på stedet en gadefest/koncert-gruppe og en festivalgruppe.

ALLE AKTIVISTER KAN SENDE MAIL OM HVILKEN GRUPPE DE VIL VÆRE I TIL GRÆSRØDDERNES MAIL!


Fra referenten

Tak for et rigtig godt og positivt møde som referatet ikke kan yde retfærdighed. de mange inspirerede indlæg, lysten til at skubbe græsrødderne frem og de mange klapsalver er svært gengiveligt i et referat men gav mødet den ægte sprudlende græsrodsstemning!

Cathrine


Græsrods-koncert-café-gruppen

Gruppen blev nedsat på stormødet den 9. maj og afholdt sit første møde den 12. maj.