Jeg er ufatteligt pinligt berørt over at være dansker!

Af Katrine Øhlenschlæger

09. februar 2007

I går så jeg på TV2 et dokumentarprogram, der handlede om at Danmark har sendt mange kosovo-albanske asylansøgende familier, med psykisk syge medlemmer, tilbage til Kosovo, hvor de var flygtet fra.
Mange af dem havde været politisk aktive imod serberne, der ville udrydde dem. Mange af dem måtte flygte fordi de havde fået tæsk og eller var blevet truet med at blive dræbt af serberne. Allerede dér burde det internationale samfund have reageret og givet menneskene psykologhjælp.

Mange af de truede kosovo-albanere flygtede så til Danmark, hvor de håbede på at kunne få asyl. På de danske asylcentre kunne familierne risikere at vente i op til syv år på at få deres sager behandlet i det der nu hedder Udlændingeservice, men som efter min mening burde hedde udsmidningsservice. Vel og mærke i ufatteligt små rum. Hvis ikke asylansøgerne allerede var syge når de flygtede til Danmark, blev mange det, af den lange uvished hér, og af den trange plads, hvor store familier var stuvet sammen på.

Prøv lige at overvej hvordan du ville få det hvis du skulle bo sammen med ca. fem andre mennesker i et tolv kvadratmeter stort rum, kun med to senge, i syv år!

Her i landet kunne de psykisk syge kosovo-albanere få behandling imod deres sygdomme. Men efter at de blev udvist fra Danmark kunne de ikke få deres behandling p.g.a. Kosovos stadig svage infrastruktur efter krigen.Efter dokumentaren på TV2 indvilgede Rikke Hvilshøj i at give de syge medicin i to år efter udvisningen. Men hvad skal familierne gøre når de to år er gået??! P.g.a. deres sygdomme kan forældrene ikke arbejde. Børnene kan ikke gå i skole, fordi de har glemt landets sprog, da de har boet i Danmark i det meste af - eller hele deres liv.

Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på hvordan disse familier på nogen måde skal kunne leve efter to år!

Lignende skæbner rammer tusinde og atter tusinde af andre flygtninge som søger om asyl i Danmark.

I dag er antallet af asylansøgere der bliver bevilget asyl, det laveste i en menneskealder.

De penge som disse flygtninge evt. måtte koste Danmark, bliver til nedskæringer på vores lands velfærd. Og de penge der bliver sparet til skattelettelser til de rige og til at være aktiv i to store krige.

Jeg er ufatteligt pinligt berørt over at være dansker i disse år, og kan simpelthen ikke fatte at der ikke er flere danskere som siger fra over for denne regering!

Vi må alle gå sammen og gøre noget! NU!!!!!


Med håb om en fredelig fremtid for alle

Katrine Øhlenschlæger
Budskab fra Græsrødderne