Terrorlove angriber ret til faglig aktivitet

af Klaus Riis

Allerede ved regeringens fremsættelse af terrorlovene blev det påstået, at det også ville rette sig mod faglige aktiviteter og aktioner. Som det tydeligste eksempel blev der draget paralleller til RiBus-konflikten i 1995. Det er nu ikke længere en løs påstand, men den rene skinbarlige virkelighed.

Vi har med forbudet mod foreningen Oprørs hjemmeside og angrebene på deres solidaritet med befrielsesbevægelserne FARC og PFLP set, hvordan solidaritetsarbejde forbydes med terrorlovene i hånden. Vi har oplevet, at Greenpeace som organisation er blevet dømt for terror, fordi medlemmer af organisationen hængte et banner ud fra Landbrugsrådets bygning i København, Axelborg.

Et banner = terrorvirksomhed! Danmark anno 2005!

Det synes oplagt, at faglige aktivister i situationer ville benytte sig af samme fredelige aktionsmetoder, der altså efter præcedens må afføde den samme dom.
Trods dommene diskuteres der fortsat, hvorvidt terrorlovene også er vendt mod faglig aktivitet.

På en af 3F nylig afholdt konference om netop dette spørgsmål, erklærede Morten Bødskov, retsordfører for Socialdemokraterne, at der overhovedet ikke er nogen grund til bekymring over terrorlovene:
- Faglige aktioner er ikke terror. Selv hvis I blokerer bybusser og smadrer en rude under blokaden, vil I ikke blive dømt som terrorister.

I betragtning af, at Morten Bødskov og Socialdemokraterne lagde stemmer til vedtagelsen af terrorlovene, så kan det jo ikke undre, at de forsøger at forsvare sig med uskyldighedens tale, men det er blot i situationen forbløffende, hvordan de kan udstille deres i bedste fald naivitet og i værste, men langt mere sandsynlige fald kyniske omgåelse af sandheden.

De mest standhaftige tvivlere om terrorlovens konsekvenser kan hæfte sig ved, at der endnu ikke er faldet terrordomme over faglige aktivister, hvorfor hele diskussionen må anses for at være fiktiv, indtil det modsatte er bevist.

Stort set på samme tidspunkt for konferencens afholdelse blev fagligt aktive imidlertid nægtet adgang til Fredericias havn med henvisning til terrorsikring af havnen.

Formålet med besøget var at støtte 18 strejkende søfolk på skibet M Pioneer i deres kamp for bedre løn og arbejdsforhold. De arbejder til en løn, der er en fjerdedel af den internationale mindstesats. De besøgende, som bestod af John Poulsen, formand for havnearbejdernes landsklub, og to repræsentanter fra det internationale transportarbejderforbund ITF, blev nægtet adgang til havnen netop med henvisning til loven om terrorsikring af havne.

Det er blevet muligt, efter at havne i hele verden har indført en såkaldt ISPS-kode (International Ship & Port Security Code), som alle havnearbejdere er blevet udstyret med. Den giver blot havnearbejderne adgang til deres egen havn og kun, når de har arbejdsopgaver på havnen.
Den 1. juli 2004 blev systemet indført i Danmark gennem et EU-direktiv som led i sikringen mod terrorangreb, oplyser 3F.

Da de tre repræsentanter insisterede på at få adgang, fik de udstedt et endags adgangskort, men efterfølgende fik det andre konsekvenser:
- En kollega og jeg fik besked om, at Fredericias havn havde suspenderet vores adgangskort til havnen, mens de overvejede, hvordan de skulle forholde sig til situationen fremover , fortæller Kjartan Gudmondsson, den danske ITF-repræsentant.

Ole Nors, formand for havnearbejderne i Aalborg, beskriver meget præcist, hvilke faglige konsekvenser terrorsikringen kan få:
- Lovlige faglige støtteaktioner hører hjemme på havnen. Ikke i en park i nærheden. Hvis ikke vi får mulighed for at hjælpe underbetalte søfolk som dem på M Pioneer, hvem gør så? Lige nu kan havnemyndigheder holde os ude .
De 18 strejkende søfolk måtte til sidst opgive deres strejke uden resultat.

Netop havnearbejderne i Aalborg har fået lov at sluge den samme bitre pille.
- Vi har fået en fagretslig dom om, at sikkerhedsopgaver i forbindelse med bestemte skibstyper ikke skal varetages af havnearbejdere, men af myndighederne. Faktisk må havnearbejderne slet ikke være til stede. Vi har kun adgang, når vi er udmønstret til opgave, fortæller Ole Nors.

Ikke desto mindre forberedes nye stramninger af terrorlovene ­ med støtte af socialdemokratiske mandater ­ uden nogen nævneværdige protester fra den etablerede fagbevægelse.

Det mest radikale forslag på konferencen kom fra Caja Bruhn fra 3F's internationale udvalg i hovedstadsområdet:
- Jeg vil opfordre afdelinger og forbund til at indsende høringssvar til justitsministerens forslag til den ny terrorpakke, der giver politi og efterretningstjeneste endnu flere beføjelser