Home

Toget kører!

Af Annisette Koppel

15. oktober 2006

Efterårssolens orange lys glider hen over husmurene, gennem byens gader og lægger sig så til hvile på græsset, i de stadig grønne landskaber. Et blidt farvel til den sommer der fyldte os med energi, og fik græsrødderne til at gro.


Så meget er der sket siden dette års begyndelse, at det føles som om livet blev sendt afsted på et lyntog, og vi måtte løbe så hurtigt som vilde heste, jaget af fortidens programmerede cowboys, betalt af Hollywood, olie og kemi-industrier! Eller var det Bush´s bedstefars bank og investerfirma, der jo også sponsorede Hitlers berømte krig? Toget kører!  Små børn, kvinder, mænd, bedstemødre, bedstefædre, teenagere, stuvet sammen i vogne, påmalet med ”muslimer” på siderne. - Vi hører lyden! Vi ser billederne! -Menneskelig fornedrelse, tortur, massakre, udryddelse. Hørte du også det pæne nye udtryk ”etnisk udrensning” ?


-Beslutningen er vedtaget, dokumentet er underskrevet og udført! Det verdensomspændene rengøringsfirma, vinker tilfredst til dig fra skærmen i din stue. Toget kører. Nu, som dengang, med 40 millioner jøder og sigøjnere!


Finansfyrsterne lægger planer for de store nye tomme områder. Nye landskaber af byer bliver bygget så hurtigt som toget kører! Der er jackpot til de grådige og skrupelløse casinoejere. ”Hvor går det godt”! - Se nu bare hvor det går, f.eks. i New Orleans. For nogle år siden, beboet af den fattigste sorte befolkning i USA - hvor er de nu ?


Det er ikke en dårlig gyserfilm, men virkelighedens store smertelige skrig der giver ekko. Også i lille Danmark. Toget kører, hurtigere og hurtigere. Fattige, jøder, sigøjnere, palæstinensere, muslimer, grønlændere, fillipinere, og.....

Jamen er vi ikke de rige ? Har vi ikke velfærd ? - Vi kan da låne! Hvem har da pengene ? Toget kører, og bag skrivebordene sidder de, dødens købmænd og lægger de næste planer!

 

 

 

Jeg mærker vreden

mærker smerten
mærker din hånd
mærker en verden
jeg hører den kalde
fra toget der kører
vi ved det kan standses
det er nu
det skal gøres!

kærlig hilsen

Annisette
en græsrod