Kære ven,
Der er
ingen grund til at skrive om den meget alvorlige situation i Gaza efter Israels
militære angreb i denne mail. Den er sørgeligt kendt. De utilstrækkelige
reaktioner fra det officielle Danmark, EU og verdenssamfund er dybt beklagelige
og skaber stærk frustration og kalder på handling fra os andre.
Det er helt
afgørende, at mediernes dækning af krigen i Gaza politiseres og sættes ind i en
historisk sammenhæng. Ellers kommer vi ingen vegne. Det er også vigtigt at
undgå, at krigen alene bliver et anliggende for palæstinensere, men er en sag,
som alle danskere tager stilling til.
Derfor har
vi besluttet at indrykke en så stor annonce som mulig i en så stor dansk avis
som mulig. Teksten kan ses i vedhæftede fil; de 4 kort vil blive indsat
i selve annoncen i en opdateret version (med udgangspunkt i
vedhæftede). Annoncen skal indrykkes af et stort antal danskere, der som
os mener, at nøglen til fred ligger i Israels tilbagetrækning til de grænser,
der oprindeligt var landet tiltænkt.
Vi skriver
til dig som enkeltpersoner med et stærkt engagement i Palæstina-sagen. Annoncen
skal indrykkes af flest mulige borgere (enkeltpersoner, repræsentanter,
organisationer – det er op til dig selv). Den folkelige bredde er afgørende for
for sagen og vi håber på din/jeres opbakning og støtte.
Annoncens
størrelse afhænger helt og aldeles af, hvor mange bidrag, vi kan få. Ambitionen
er ihvertfald at kunne bringe en stor farve-annonce i Politiken; den vil koste
omtrent 70,000 kr, hvilket ved et bidrag på 200 kr svarer til 350 personer. Får
vi flere penge ind, vil de blive brugt til at bringe annoncen flere steder.
Vis
din støtte – enten som enkeltperson, som familie, fagforening, lokalafdeling
osv.. Jo hurtigere pengene kommer ind, jo før kan annoncen bringes. Indsamlingen stopper dog først
onsdag 14.januar kl. 18.
Bidraget
skal indsættes på følgende konto, der virker både som bankkonto og girokonto:
Giro:
0001015 eller Bank: Reg 0268 kontonr 0001015 Mærket: ANNONCE. Husk også at
skrive dit/jeres navn, hvis du ønsker, at det nævnes nederst på annoncen. Man
kan selvfølgelig også vælge at være anonym, der er frit valg.
På forhånd
tak for hjælpen!
HUSK
at sende opfordringen videre i dit netværk straks!
Mange
hilsener fra
Fathi
El-Abed
og
Trine Pertou Mach
Formand for
Dansk-Palæstinensisk
Forkvinde
Venskabsforening Mellemfolkeligt
Samvirke